Artikel: Lønsumsafgift ved fælleskommunale selskabers levering af ydelser til ejerkommuner

Lønsum er i sin enkelthed en særlig afgift, der kan opkræves på ikke-momsbelagte leverancer. Det betyder, at der skal tages stilling til, om leveringen i stedet kan være lønsumsafgiftspligtig, når der leveres en ikke momspligtig ydelse.

Men hvordan skal du forholde dig, når leverancen desuden er momsfritaget efter momslovens § 9, fordi der er tale om en leverance fra et fælleskommunalt selskab til en ejerkommune?

Her ser vi nemlig, at momsfritagelsen efter momslovens § 9 til tider kan give en falsk tryghed, som fører til, at man som fælleskommunalt selskab glemmer at få taget stilling til, om der burde afregnes lønsumsafgift af ydelsen.

Lønsumsafgift – kommunale fællesskaber

I praksis skal leveringer mellem det fælleskommunale selskab og en ejerkommune nemlig ikke behandles anderledes end andre lønsumsafgiftspligtige leveringer. Dette har BDO fået bekræftet af Skattestyrelsen i et ikke-offentliggjort bindende svar, hvor et fælleskommunalt selskabs salg og levering af persontransport til ejerkommunerne var lønsumsafgiftspligtig, selvom leveringen måtte anses for momsfritaget efter momslovens § 9.

Med svaret kan det udledes, at lønsumsafgiftspligten er uafhængig af momsfritagelsen efter momslovens § 9, så længe salget i øvrigt er lønsumspligtigt efter de opremsede bestemmelser i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det betyder også, at der i stedet kan henvisestil den administrative praksis fra Skatterådet i SKM 2009.439.SR, hvori det anføres, at der kan opstilles følgende to kriterier for, om der skal pålægges lønsumsafgift af en leverance efter Lønsumsafgiftslovens (LAL) § 1 stk. 1:

  • Leverer varer og ydelser mod vederlag efter momslovens § 4.
  • Disse leverancer er fritaget for afgift efter de i momslovens § 13, stk. 1 opremsede bestemmelser.

Det er som konsekvens heraf vigtigt, at fælleskommunale selskaber er bevidste om, hvilke ydelser der leveres til ejerkommunerne, og om disse er omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Når uheldet er ude – og hvordan undgår vi det?

Hvis der alligevel ikke er styr på reglerne, kan konsekvenserne potentielt være, at der udstedes en bøde til det fælleskommunale selskab, samtidig med at den ikke betalte lønsumsafgift naturligvis skal betales af selskabet.

Skattestyrelsen kan i den forbindelse som udgangspunkt regulere afgiftstilsvaret 3 år tilbage i tid, mens man i særlige tilfælde kan gå helt op til 10 år tilbage.

Konsekvenserne kan dog også være langt mere uoverskuelige end et økonomisk slag over fingrene, da selskabet – og ikke mindst de bagvedliggende ejerkommuner – risikerer, at deres virksomhed får uhensigtsmæssig omtale i medier og offentligheden – med tab af tillid til følge.

Det er derfor vigtigt, at man som fælleskommunalt selskab, eller som en af de bagvedliggende kommuner, aktivt er med til at sikre en korrekt behandling af lønsumsafgiften.

Vi står i den forbindelse klar til at yde rådgivning og undervisning i de fælleskommunale selskabers håndtering af lønsum.