I forbindelse med gennemførelsen af kommunale projekter, kan det være meget aktuelt at søge finansieringen af projektet dækket via donationer og tilskud. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at finansiering via fremmed kapital i form af tilskud og donationer, kan have momsmæssige konsekvenser.
To ufravigelige betingelser
Ved modtagelsen af tilskud og donationer, er det derfor først og fremmest nødvendigt at vurdere om disse falder indenfor eller udenfor momslovens anvendelsesområde. Et tilskud eller en donation, der ligger indenfor momslovens anvendelsesområde, skal nemlig i mange tilfælde pålignes moms, som i sidste ende gør at kommunen typisk vil modtage færre midler. I den forbindelse kan der henses til følgende to betingelser for at vurdere om et tilskud eller en donation er omfattet af momslovens anvendelsesområde:
- Modtageren er en momspligtig person, jf. momslovens § 3
- Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens §§ 4 og 27
Alle de scenarier, hvor én eller begge af de nævnte betingelser ikke er opfyldt, skal der ikke afregnes moms til Skattestyrelsen, men i stedet skal der afhængig af tilskudsgiver og anvendelse afregnes 17,5% af tilskuddet til Indenrigsministeriet – se nedenfor.
Ydelsen skal være væsentlig
Særligt betingelsen om, at tilskuddet skal udgøre et vederlag for en leverance, giver anledning til misforståelser, da tilskud og donationer ofte ikke gives med et krav om levering af en traditionel form for vare eller ydelse. I stedet består transaktionen mellem på den ene side en part, der skal yde et tilskud og på den anden side, en modtager af et tilskud der skal opfylde de af tilskudsgiveren fastsatte retningslinjer/betingelser for at modtage tilskuddet.
I den forbindelse er en af de klassiske retningslinjer/betingelser, at tilskudsgiveren opnår en vis form for eksponering (reklame).
Vurderingen er meget elastisk, forstået på den måde, at der ikke kan opstilles en klar entydig afgrænsning af, hvor lille eller hvor stor en modydelse der kræves, for at et tilskud bliver momspligtigt, men i det tilfælde, hvor modydelsen består af eksponering, er det vores klare opfattelse, at der ikke er tale om en momspligtig modydelse, hvis omfanget af eksponering (reklameværdien) ikke er direkte afhængig af tilskuddets størrelse, eksempelvis fordi alle som har ydet et tilskud – uanset størrelsen – opnår den samme eller tilsvarende eksponering.
I et nyere bindende svar, har Skatterådet bekræftet, at der ikke skulle afregnes moms af et tilskud, da der ikke var tale om levering mod vederlag. Sagen omhandlede en kommunes ønske om at opføre et nyt stadion via tilskud, der var givet på en række nærmere afgrænsede vilkår og betingelser.
Hvis tilskuddet i stedet eksempelvis blev givet under vilkår og betingelser der præciserede at tilskudsgivers navn skulle indgå i stadionets kaldenavn, havde der været en klar og defineret modydelse, og tilskuddet skulle nok snarere betragtes som et stadionsponsorat og der skulle afregnes moms.
Momsrefusionsordningen
Endelig skal kommuner være opmærksomme på, at momsrefusionsordningen er indrettet sådan, at der ikke er refusion af købsmomsudgifter ved køb af varer og tjenesteydelser, som er finansieret af bidrag og tilskud til kommunen.
Dette håndteres på den måde at modtages der tilskud, hvor der ikke er en modydelse, så skal der afregnes 17,5% af tilskuddet til Indenrigsministeriet medmindre tilskuddet stammer fra det offentlige. Bemærk også, at kan tilskuddet helt eller delvist henføres til momspligtig aktivitet, så skal der ikke afregnes 17,5% af det fulde tilskud.
Reglerne omkring tilskud både i relation til momspligt og afregning til Indenrigsministeriet er komplekse og beror ofte på en konkret vurdering. Den momsmæssige håndtering kan have betydning for det endelige budget. Det anbefales at der søges rådgivning om den momsmæssige håndtering – gerne så tidligt i processen som muligt.